Google Slides kan være smarte at vise på en infoskærm. Det kan eksempelvis være, du allerede har et Google Slide, og gerne vil have det til at køre af sig selv – og måske på flere skærme og med minimalt strømforbrug, mindre risici ift. tyveri m.m.
Her er en infoskærm mere effektivt, end at lade et slide køre på en almindelig computer og computerskærm.
I denne guide lærer du let at få dine dias ind i Screenpublisher og op på infoskærmen.
Du kan også læse vores guide til indlejring af Google Docs eller til indlejring af Google Sheets – eller måske Google Calendar.
Se enten vores videoguide, eller læs guiden lige nedenunder.
Find integreringslinket i Google Slides
1. Åbn dit Google-dokument.
2. Klik i overmenuen på Filer, og vælg så Offentliggør på nettet…
3. Tryk så på Integrér.
Tryk på offentliggør, hvis det ikke fremgår, at dokumentet allerede er offentligt.
Vælg dine diasindstillinger (sæt gerne de to flueben).
4. Kopier den viste integreringskode.
Integrér dokumentet i Screenpublisher
1. Log ind på din konto i Screenpublisher.
2. Vælg Præsentationer, og vælg det antal bokse og de størrelser, du ønsker at vise dine dokumenter i.
3. Klik på Ændr indhold, i en boks.
4. Vælg funktionen Google slides. (Hvis du ikke kan finde Google Slides funktionen skal den installeres fra Screenpublisher App Store)
5. Indsæt den kode, du kopierede fra dit Google-dokument.
6. Vælg hvor ofte Screenpublisher skal kigge efter om dokumentet er opdateret, fx hver 4. time.
7. Vælg hvor lang tid der skal gå, før der skiftes til næste slide, fx hver 10. sekund.
8. Tryk på den grønne knap, Indsæt – og se dit resultat.