Beskyt dine infoskærme med IP-restriktion og/eller adgangskode

I Screenpublisher er det muligt at opsætte sikkerhedsindstillinger på afspilleren. Det virker dog kun, hvis du benytter en officiel afspiller PC fra Screenpublisher.

Afspiller enheden tilgår indholdet, du skaber i screenpublisher, via en unik webadresse på internettet. Denne er en lidt kryptisk og lang URL, men det er teoretisk muligt, at “udefrakommende” kan gætte URL’en og dermed se indholdet på infoskærmen.

Derfor har du mulighed for at sikre virksomhedens oplysninger med IP-restriktion og/eller adgangskode-beskyttelse for dem, som ønsker det.

IP Sikkerhed på infoskærme

IP-restriktioner

Ved IP-restriktion indtastes en eller flere IP-adresser, hvorfra det er tilladt at indlæse indholdet. Kommer afspilleren ikke fra den indtastede IP-adresse, vil præsentationen ikke blive indlæst. Bemærk, at det kræver en fast IP-adresse for at virke. I tvivl om hvad IP-adresse er? Læs mere hos Wikipedia Danmark.

Kodeordsbeskyttelse

Ved angivelse af et kodeord på afspilleren, vil du blive bedt om at indtaste kodeordet på afspilleren, før præsentationen kan indlæses på infoskærmen.

Sådan gør du, hvis du vil opsætte sikkerhed på din afspiller PC:

  1. Log ind på din Screenpublisher konto
  2. Gå til fanen “Afspillere”
  3. Klik på “Indstillinger” for afspilleren
  4. Klik på fanen “Sikkerhed”
  5. Indtast adgangskode og/eller IP-adresse, som må tilgå indholdet
  6. Gem og luk

Kodord og IP sikkerhed på infoskærm