Sådan indsætter du videoklip på infoskærme

Har du videomateriale, der skal vises på din infoskærm, kan du se her, hvordan det gøres.

Fordelen ved at indsætte video på infoskærmen i forhold til at benytte f.eks. Youtube-funktionen er, at en videofil downloades ned til afspilleren og derefter afvikles fra afspilleren lokalt. En Youtube-video trækker data på internetforbindelsen, hver gang den vises.

Se video eller følg vejledningen herunder

 

 

Hvis du ikke har installeret video-app’en, skal du gå til Screenpublisher App Store og installere denne først.

  1. Log på din konto og find den præsentation, du vil indsætte dit videoklip på.
  2. I indholdsområdet, hvor du vil indsætte videoen, skal du klikke på ikonet ”indsæt indhold”.
  3. Find video-app’en og klik på ”Næste”.
  4. Klik på fanen ”Upload ny”. Træk-og-slip din videofil ind i det grå felt, eller klik på ”Vælg video” for at gennemse din computer.
  5. Når videoen er uploadet og konverteret, kan du klikke på ”Indsæt”.
  6. Din video bliver nu afspillet på præsentationen.

Understøttede formater

Når du uploader videoen til din præsentation, sørger vi for at konvertere den til det rette format, som alle nyere browsere kan afvikle. Du kan derfor uploade din video i alle gængse formater: wmv, mov, avi, flv, mp4, mpg.

Bemærk: Alt efter hastagtigheden på din internetforbindelse, kan videoen godt ”hakke”, indtil hele videoen er downloadet ned til afspilleren. Herefter afvikles den glidende og fortsætter, selv hvis afspilleren mister internetforbindelsen. Den maksimale tilladte filstørrelse pr. video er på 100 MB.

Vil du tale med os, inden du tilmelder dig?

Har du spørgsmål til vores infoskærm-system, eller vil have hjælp til at komme i gang, sidder vi parat til at hjælpe dig. Supporten har åbent på hverdage på både telefon og mail.

Book en gratis gennemgang

Du kan også booke en gratis gennemgang, som vil foregå online med skærmdeling. Vælg en tid der passer ind i jeres program, så viser vi hvordan systemet fungerer.