Nye krav til behandling af data

 

EUs persondataforordning, The General Data Protection Regulation (GDPR), bliver dansk lov og træder i kraft d. 25.05.2018.

Et af kravene i forordningen er, at der skal indgås aftale med databehandlere. Sådan en aftale har vi nu implementeret i de nye vilkår, som du kan finde et eksempel på her: Eksempel på databehandleraftale.

Derudover er vores Betingelser og Persondatapolitik blevet opdateret.

For nye kunder, træder vilkårene i kraft umiddelbart efter oprettelsen af en ny Screenpublisher konto.

Eksisterende kunder vil blive bedt om at acceptere vilkårene ved næste log ind. Har du behov for at hente og printe en DPA (databehandleraftale) så findes den på din konto, udfyldt, under “Min profil”.

Din accept af vilkårene er en forudsætning for fortsat brug af Screenpublisher, og regnes derfor som accepteret hvis du fortætter med at benytte vores service.

 

Hvad har vi gjort?

 

I vores arbejde med de nye vilkår, har vi tilføjet og forenklet et par processer, primært i forbindelse med sletning af eksisterende konti (og alt tilhørende indhold), samt brugerprofiler.

Hvis man ønsker at ens præsentationer, herunder tekster og billeder og andet indhold, som er uploadet til Screenpublisher, bliver slettet, kan man fjerne sin konto helt. Dette gøres under fanen “administration >Slet konto”. Ønsker man at slette sin brugerprofil, skal man først forlade, eller slette alle de konti man har oprettet, eller er blevet inviteret til. Når dette er sket, har man mulighed for at klikke på “Slet bruger”, hvorefter brugerprofilen og alt tilhørende data som er lagret på brugeren, fjernes.

Herudover er det, som nævnt, blevet muligt at downloade en databehandleraftale, udfyldt, under “Min profil” inde i administrationen.

Hvis du har nogle spørgsmål så kontakt os på [email protected] eller ring til 9340 7430.

Venlig hilsen
Team

Screenpublisher