Du kan linke en præsentation ind i en eller flere andre præsentationer. Se her, hvad det giver af muligheder og hvordan det gøres.
Eksempel:
Du har 4 forskellige præsentationer som vises på dine 4 infoskærme. Din HR afdeling har et ønske om at få vist deres information på samtlige skærme, uden at skulle ind på hver enkelt præsentation, som er booket, og opdatere disse.
HR afdelingen opretter deres egen præsentation, som linkes ind i de 4 øvrige præsentationer. HR afdelingens dias opdateres på alle skærme i takt med at præsentationen ændres.
Sådan gør du:
- Find præsentationen som skal linkes ind i dine andre præsentationer.
- I præsentationens drop-down menu klik på ”Gør linkbar”.
- Et link-ikon bliver nu vist under præsentationen og den er klar til at blive linket til.
- Åben præsentationen der skal linkes ind i.
- Klik på knappen “Tilføj dias” og vælg “Link til præsentation”.
- Vælg præsentationen som du gjorde linkbar.